5 grunde til at dit næste ERP-system skal være en cloudløsning

Oktober 2020 // 10 MIN

Hvis din virksomhed har installeret en ældre Dynamics ERP-løsning, og du er i tvivl om din næste ERP-løsning skal være cloudbaseret, så læs med her. I dette indlæg fremhæver vi fem klare fordele ved at vælge en cloudbaseret ERP-løsning fra Microsoft. 

Da eksperter for omkring 10 år siden begyndte at anvende ordene cloud og ERP i samme sætning, delte det vandene hos mange virksomheder. Mens mange hurtig anså cloud som en vigtig driver i digitaliseringen af deres forretning, var der andre, der tvivlede. For hvordan kunne cloud være mere sikker og pålidelig end serverparken i virksomhedens egen kælder? 

I dag – cirka 10 år senere – er der stort set ingen, der længere stiller spørgsmålstegn ved sikkerheden i cloudteknologi. Trenden går kun én vej – og det er imod cloudbaseret ERP-løsninger. 

Mest visionære ERP-løsning i skyen

Microsoft har igennem de seneste mange år investeret massivt i udviklingen i deres cloudteknologi. I 2016 lancerede de deres første cloudbaseret ERP-løsning til mellemstore og store virksomheder under navnet Dynamics AX 7. I dag er det reelt version 10 og den markedsføres nu som en række selvstændige apps under navnene Dynamics 365 FinanceDynamics 365 Supply Chain Management og Dynamics 365 Project Operations, som afvikles i Microsofts egne datacentre i skyen. 

De nye ERP-løsninger, som tilsammen udgør efterfølgeren til Dynamics AX, er for nyligt blevet fremhævet i en stor rapport af Gartner, hvor Microsoft roses for deres visionære cloudstrategi.

Rapporten - som hedder Magic Quadrant for Cloud ERP for Product-Centric Enterprises og blev udgivet juni 2020 – slår på den dybe og brede funktionalitet i Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management, og særligt den gnidningsfrie integration til Microsoft Azure-platformen og dens infrastruktur, som værende de primære årsager til, at Microsoft slår sine konkurrenter på den visionære cloudstrategi. 

Dynamics 365 er født som en cloudløsning, men kan også installeres som en on-premise eller som en hybridløsning, hvis kunden har nogle specifikke behov. Som udgangspunkt anbefaler vi dog vores kunder at installere Dynamics 365 som en ren cloudløsning, da der er markant flere fordele forbundet hermed. 

Læs mere om fordelene ved Dynamics 365.

Derfor slår datacenter i skyen den i kælderen

Carsten Slot, CEO og partner i Bredana Axcite fremhæver nedenfor de største forskelle, når man sammenligner en cloudløsning med den traditionelle on premise-løsning, og angiver samtidig de fem væsentlige grunde til, at cloud slår den lokale serverpark. 

1. Altid opdateret med nyeste funktioner og seneste teknologi 

Typisk har virksomheder opgraderet deres forretningsløsninger hvert 5.-10. år, og de fleste virksomheder kender det som en dyr, kompleks og omfattende proces, som nogle gange har taget år, og været opslidende for virksomhedens nøglemedarbejdere. Du kender det måske selv fra din virksomhed. Men når din virksomhed opgraderer til en Dynamics 365-cloudløsning, bliver det jeres sidste store opgradering. 

”Som en del af Microsofts One Version-strategi gør man nu op med den traditionelle ”big bang”-tilgang, og dermed også den tunge og omfattende implementeringsproces, som mange virksomheder frygter - og med god grund, for der kan være mange risici forbundet med projektet. Men når en virksomhed opgraderer til Dynamics 365-platformen i skyen, bliver det reelt deres sidste store opgradering. De store opgraderinger erstattes nemlig af en løbende opdateringsplan, hvor små opdateringer skubbes ud til systemet fordelt på i alt syv releases i løbet af året”, fortæller Carsten Slot og fortsætter: 

”Denne One Version-strategi sikrer, at virksomheden ERP-løsning altid er opdateret med seneste teknologi og nyeste funktioner, og dermed fjernes den risiko og omfattende proces, der typisk er forbundet med de store opgraderingsprojekter.”

Læs også: Hvad vil One Version betyde for din forretning?

Virksomheder på Dynamics 365-platformen får mulighed for selv at vurdere, hvilke nye funktioner fra de nye opdateringer, de ønsker udrullet til deres system. Med en ny Feature Management funktion, kan man selv aktivere de nye funktioner, når man ønsker det.

Læs også:  Hvordan håndterer du løbende opdateringer i Dynamics 365?

2. Altid adgang uanset enhed

Da en cloudbaseret ERP-løsning ikke kræver en fysisk installation, behøver du blot en internetforbindelse og browser for at tilgå din forretningsløsning i skyen. 

”Det betyder, at virksomhedens medarbejdere uanset enhed – om det er en pc, tablet eller smartphone – og uanset hvor de er, altid kan anvende løsningen. Det giver en stor frihed i forhold til at kunne arbejde hjemmefra eller på farten. Selve loginproceduren kan være en to-faktorgodkendelse, hvilket øger sikkerheden yderligere”, siger Carsten Slot. 

3. 24/7 overvågning

Tidligere blev mange virksomheder bange ved tanken om at flytte sine forretningskritiske data ud på fælles datacentre rundt om i verden i frygt for, at disse data kunne hackes og stjæles. Men Microsoft investerer massivt i sikkerheden, og der er ingen tvivl om, at Microsofts datacentre er langt bedre beskyttede end virksomhedernes egne servere i kælderen eller det lokale hostingcenter.

”Microsofts datacentre er konstant opdaterede med nyeste sikkerhedssoftware og bliver overvåget 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Og fordi datacentrene løbende overvåges og tilpasses, så er du som kunde sikret en stabil performance og en høj sikkerhed”, fortæller Carsten Slot.

”Nogle virksomheder kan føle, at de afgiver kontrollen ved at flytte data til skyen, men de vil opleve, at kompleksiteten reduceres markant, når de ikke længere skal bruge tid og ressourcer på at vedligeholde lokale servere. Tværtimod får de måske større mulighed til at fokusere på, hvad der reelt er virksomhedens kernekompetence".

4. Forudsigelige udgifter

Hvis din virksomhed har været vant til at investere store summer i ekstra kvadratmeter, hardware, software, køling, overvågning, backup mv. samt til administrere uforudsete udgifter til løbende vedligeholdelse af store serverparker, vil du fremover være sikret forudsigelige udgifter, når du investerer i en cloudbaseret ERP-løsning. Hele din ERP-løsning ligger nemlig i skyen til en fast pris per bruger per måned. 

”Det betyder blandt andet, at man som virksomhed løbende kan skrue op og ned for antallet af licenser alt afhængig af, hvordan virksomheden udvikler sig. Den månedlige pris per bruger er inklusiv alt – også de løbende opdateringsabonnementer. Ligeledes tilbyder vi de løbende opdateringer som månedlige abonnementer, hvorved virksomheden kender alle udgifterne, og der er ingen ekstra omkostninger forbundet til løbende vedligeholdelse, back-up af servere”, uddyber Carsten Slot. 

5. På forkant med morgendagens markedsvilkår

Det hele handler dog ikke kun om, hvorvidt cloud kan sikre din virksomhed en bedre performance, bedre sikkerhed og mere forudsigelige udgifter. Det handler faktisk også (måske endda mere) om, hvad cloud kan betyde for accelereringen af din virksomhed og medføre af konkurrencefordele.

”Med Dynamics 365 bliver en stor del af dine samlede forretningsapplikationer placeret i skyen. Hvis virksomheden har en digitaliserings- eller cloudstrategi, tager man pludseligt et kvantespring ved at opgradere til Dynamics 365, da det er alle virksomhedens primære forretningsløsninger, der placeres i skyen”, fortæller Carsten Slot og uddyber: 

”Cloud giver dig nemlig mulighed for hurtigt at kunne skalere op og ned på for eksempel brugerlicenser, performance eller teknikken bag, der gør det nemmere at tilpasse eksempelvis nye vækststrategier, fusioner eller ændrede markedsvilkår. Som virksomhed kan man tilpasse sig hurtigere og mere agilt sammenlignet med de traditionelle on-premise-løsninger, og det kan i et dynamisk marked give kæmpe konkurrencefordele”.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i en uddybning af ovenstående fordele, tager vi gerne en uforpligtende snak med dig. Kontakt os her.

Læs også

Vi er specialister i Microsoft Dynamics 365

Vi er særligt stolte af vores certificering som Microsoft-partner med speciale i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management og Finance. Det betyder nemlig, at du er garanteret markedsledende ERP-produkter af høj kvalitet og sikkerhed.

Læs mere om vores løsninger

Har du spørgsmål eller brug for sparring?

Vi tager gerne en uforpligtende snak med dig om, hvilke overvejelser din virksomhed bør gøre dig, når I skal vælge jeres kommende ERP-system. 

keyboard_arrow_up