Passioneret udvikler er ny Solution Developer i Bredana
December 2022
Mads Borgstrøm Madsen, 25 år, er ny, passioneret Solution Developer i Bredana med base på vores nye Aarhus-kontor.
Mads er nyuddannet cand.merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet og havde studiejob i Grundfos, hvor han arbejdede med Power BI-rapporter, Machine Learning, Data Science og programmering. Det var også her, han blev bekendt med VBA-programmering. Det var dog allerede på studiet, at Mads fik vækket sin passion for programmering:
”Allerede på studiet blev jeg bevist om den lykkerus, det giver mig at løse et problem eller opfylde et behov ved hjælp af kode. Den fedeste følelse er at trykke run og se systemet gøre netop det, jeg vil have det til,” siger Mads.
I Bredana kommer Mads til at gøre en hel del af det, der gør ham lykkelig. I udviklerafdelingen skal han nemlig arbejde tæt sammen med både konsulent- og udviklerkollegaer om at udarbejde værdifulde løsninger til vores kunder.
”Jeg er blevet taget rigtig godt imod og har følt mig som en del af Bredana-holdet helt fra start,” siger han.
Mads er glad for sport. Både at se på det og dyrke det selv. De seneste 15 år har han spillet badminton, men han holder også at af spille computer og se fodbold. Madlavning er også i høj kurs, og han har efterhånden fået perfektioneret familieopskriften på kringle.
Mads kører hver dag til Aarhus fra Silkeborg, hvor han bor med sin kæreste og deres lille datter.
Læs også
Her er nogle af de medarbejdere, som senest er kommet til Bredana Axcite.
Vi byder ny Developer Trainee velkommen
Frederik Vedel Pedersen, 23 år, er startet som Developer Trainee i Aarhus-afdelingen.
Regnskabsassistent med 34 års erfaring ansat i Bredana
Birthe Neimann Buch, 59 år, er ny regnskabsassistent i Aarhus.
Ny konsulent brænder for at skabe målbar værdi og fremdrift
Michelle Fontana, 28 år, er ny Application Consultant i Aarhus.