Styrk dit beslutningsgrundlag med disse tre nye funktioner i Power BI
Januar 2020 // 10 MIN
Microsofts Power BI-platform har frigivet nye funktioner bygget på kunstig intelligens og Machine Learning, som vil gøre det lettere for forretningsanalytikere og beslutningstagere at overkue forretningsdata og træffe strategiske beslutninger.
Af Michael Christensen, Application Consultant
Microsoft Power BI frigiver løbende nye værktøjer og forbedringer af eksisterende, og imellem frigives nye funktioner med så stort et potentiale, at de fortjener at blive fremhævet. I dette blogindlæg gennemgår vi to nye funktioner og én kommende i Power BI, som kan gøre analysearbejdet lettere for økonomifunktionen og andre forretningsanalytikere og effektivere beslutningsprocesser.
Beregningsgrupper
Microsoft frigiver funktionen calculations groups – og som på dansk bedst kan oversættes til beregningsgrupper - med den næste version af SQL Server-platformen. SQL Analysis Services 2019 vil således indeholde denne funktion.
Hvis du har adgang til Azure Analysis Services, som vi bruger i Axcite Business Intelligence til Dynamics 365 Finance, er funktionaliteten allerede tilgængelig for nyoprettede modeller.
Da funktionaliteten er ganske ny, understøttes den kun af Visual Studio 2019. Her er der nu kommet et nyt afsnit kaldet Calculation Groups.
Funktionen Calculation Groups ligger under mappen Models -> Azure SSAS.
Funktionen vil gøre arbejdet lettere for alle, der sidder med ansvaret for at udarbejde rapporter baseret på DAX-formler, såsom måneds- (MTD), kvartals- (QTD) og år til dato (YTD), hvor det er de samme formler, der laves igen og igen for hvert målepunkt.
Beregningsgrupperne er ikke begrænset til kun YTD og lignende. Alle DAX-formler, som i teorien kan bruges på alle målepunkter, kan nemlig lægges i en beregningsgruppe. Det er blot et spørgsmål om at udskifte målepunktsnavnet med selectedmeasure(), og så får man en DAX formel, som kan anvendes alle steder.
Eksempel på år-til-år-udvikling, hvor en tidligere formel til beregningsgruppe genanvendes
Beregningsgruppen tildeles i dette eksempel ved at vælge ”Calc”, hvorefter alle beregninger vises. De kan efterfølgende vælges fra, så kun den ønskede beregning vises.
Beregningsgrupper er uden tvivl en smart løsning, og funktionen vil gøre udarbejdelse af analyser mere simpel, reducere fejl i beregningerne (da du ikke længere skal forholde dig til om dine DAX-formler er korrekte) og resultere i hurtigere og mere effektive beslutningsprocesser.
Data i kuberne bliver mere overskuelige, og den tid, der spares på at udarbejde analyser på den gamle måde, vil frigives tid til andre opgaver.
En ulempe kan dog være, at navnene på de forskellige beregninger ligger som værdier i en tabel og kan derfor ikke oversættes, som almindelige kolonner kan.
AI væsentligt forbedret i Q&A
Hvis du ikke allerede kender eller anvender Q&A, så har du noget at se frem til. Microsofts funktion Q&A – bedst oversat til spørgsmål og svar – er den hurtigste – og måske også sjoveste - måde at skabe visualiseringer ud af dine data. I Q&A kan man indtaste et spørgsmål, eksempelvis ”Show this weeks top selling products”, og svaret på spørgsmålet vises som en interaktiv visualisering.
Værktøjet er særdeles brugervenligt, så selv den ikke-tekniske sælger vil kunne lave sine egne analyser hurtigt og effektivt.
Microsoft frigiver snart mulighed for at gøre funktionen endnu mere intelligent. Man kan nemlig direkte i brugergrænsefladen på powerbi.microsoft.com lære værktøjet hvad det betyder, når man anvender egne udtryk eller interne virksomhedsforkortelser og begreber, så værktøjet ved, hvilke data den skal visualisere som svar på konkrete spørgsmål. Man kan altså tilføre læring til værktøjet, så det kontinuerligt bliver bedre til at forstå særegne kommandoer.
Ifølge Microsoft selv, er den nye opdaterede funktion i preview fra oktober 2019, mens den først forventes tilgængelig for almindelige brugere i februar 2020.
Funktionen er et spændende eksempel på, hvor langt Microsoft er kommet med kunstig intelligens inden for dataanalyse. Meget analysearbejde er overtaget af kunstig intelligens, processer er optimeret, og dermed kan der frigives tid til andre opgaver.
Q&A findes stadig kun på engelsk, hvilket betyder at spørgsmålene skal stilles på engelsk. Q&A kan ud fra feltnavnene i datasættet selv gætte sig til, hvad der menes. Derfor skal disse navne også være på engelsk.
Key Influencers Visual gør analysearbejdet lettere
En anden ny - og på papiret superspændende - funktion, er Key Influencers Visual, som potentielt kan blive et uundværligt værktøj for de fleste beslutningstagere, hvis værktøjet faktisk viser sig at leve op til dets potentiale.
Key Influencers Visual er Microsofts første visualiseringsværktøj baseret på kunstig intelligens (AI), og værktøjet gør det let at identificere de primære faktorer, der påvirker en given KPI i positiv eller negativ retning.
Ofte er det en tidskrævende og omfattende proces at lokalisere de udslagsgivende faktorer, der får en given KPI til at gå op eller ned, men med Key Influencers Visual skulle det, ifølge Microsoft, blive lettere.
Med Key Influencers Visual kan beslutningsprocesser blive hurtigere og mere effektive. Ved at kende de primære influenter (key influencers), der påvirker virksomhedens KPI’er, hjælpes virksomheder til at træffe kvalificerede beslutninger, og for mange virksomheder kan det give konkurrencemæssige fordele, når de kan træffe vigtige beslutninger hurtigere.
Man kan dog godt se, at det ”early days” for denne funktion. Den virker rigtig godt til nogle datasæt, såsom spørgeskemadata ved kundetilfredshedsundersøgelser eller lignende, men desværre knap så godt på datasæt med for eksempel salgsdata, hvor målepunktet for eksempel er dækningsbidrag/-grad.
Key Influencer Visual virker pt. ikke, når datakilden er sat op til direkte forespørgsel, såsom Azure Analysis Service. Men der er indikationer om, at det kommer på et tidspunkt.
Vi er specialister i Microsoft Dynamics 365
Vi er særligt stolte af vores certificering som Microsoft-partner med speciale i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management og Finance. Det betyder nemlig, at du er garanteret markedsledende ERP-produkter af høj kvalitet og sikkerhed.
Har du spørgsmål?
Vil du høre mere om Axcite Business Intelligence, er du velkommen til at udfylde kontaktformularen, og vi vil hurtigst muligt vende tilbage til dig.