Microsoft news
Opnå bedre kundeservice med nyeste version af Dynamics 365 SCM
20. DECEMBER 2024 // 2 MIN.
Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management befinder sig i den absolutte elite af ERP løsninger på globalt plan.
I 10.0.42 frigives nye funktioner, som overordnet set kan være med til at styrke jeres virksomhed og forbedre kundeservice. Få et indblik her.
Konfigurering af brugergrænseflade i Production Floor Execution modul
Brugergrænsefladen i det avancerede Shop Floor Modul, Production Floor Execution, inkluderer nu en række udvidelser, der gør det muligt at sende den gamle løsning på pension til fordel for den mere intuitive brugerflade i PFE.
Læs mere om Production Floor Execution
Forbedret kundeservice: Næsten realtids CTP – beregnes mens salgsordren tastes
En god nyhed til de mange af jer, hvor den telefoniske kundekontakt er en væsentlig del af salgsprocessen. I kan nu oplyse om leveringsmuligheden, mens kunden er på linjen. Den nye CTP – Capable to Promise – funktion beregner således leveringstiden på produktionsordren i takt med, at salgsordren tastes – næsten. Dermed skal man ikke som tidligere afvente en batch CTP beregning.
Full feature på Planning Optimization
Planning Optimization har længe været tilgængelig som afløseren for klassisk MRP. Det har dog været en længere rejse at inkludere alle features fra den gamle motor i Planning Optimization. Men med de sidste rettelser til Forecast reduktion er vi ved at være i mål.
Beregningsmotoren er op til 40 gange hurtigere end den eksisterende, hvilket gør det muligt at afvikle flere beregninger i løbet af arbejdsdagen – selv med store mængder data.
Større overblik i Product Information Management modul
Med denne feature bliver det nemmere at omdøbe varenumre. Samtidig logger modulet, hvem der har foretaget ændringen.
Større fleksibilitet i Unified Pricing Management modul
Den avancerede prismotor fra Retail/Commerce bliver nu – efter flere tilløb - tilgængelig for B2B virksomheder, idet dette nye modul åbner muligheden for fleksibel og avanceret prisopsætning baseret på attributter – defineret på produktet, kunden eller ordren.
Løsningen giver maksimal fleksibilitet og er nem at styre og vedligeholde.
Nemmere at spore varer gennem forsyningskæden
Release Wave 2 indeholder også forbedret funktionalitet til at imødekomme de stigende krav fra lovgivningen i forbindelse med tilbagekaldelse af produkter eller at linke produkter til særlige dokumenter.
Sporbarhed gennem forsyningskæden i Dynamics 365 Supply Chain Management gør det muligt at samle forretningsmæssige og industrispecifikke data over hele forsyningskæden. Den forbedrede funktionalitet kan også hjælpe jer til at øge effektivitet, resiliens, reaktionsevne og bæredygtighed.
En stærk forsyningskæde med Dynamics 365 Supply Chain Management
Er du interesseret i et bredere indblik i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management, er du meget velkommen til at bestille vores bog om systemet.
Bestil bog om Dynamics 365 Supply Chain Management
Hvad med dit næste ERP-projekt?
Vil I vide mere om Dynamics 365, vil vi gerne dele ud af vores viden og erfaringer. Udfyld kontaktformularen, og vi vender hurtigst muligt tilbage.