Microsoft news
Intelligent Order Management
24. januar 2022 // 2 MIN
Styrk ordreopfyldelsen med Dynamics 365 Intelligent Order Management, og imødekom de stigende krav fra nethandel og øgede afsætningsmuligheder.
Dynamics 365 Intelligent Order Management binder alle virksomhedens salgsplatforme sammen. Ordrer kan håndteres og udføres fra flere lokationer og af flere partnere. Det betyder højere leveringssikkerhed og i sidste ende gladere kunder.
Virksomheder vælger i højere grad flere muligheder for at afsætte sine varer som f.eks. e-commerce og online markedspladser. For at sikre ordreopfyldelse, vælges der ofte forskellige leveringsstrategier såsom afhentning, levering fra egne lagre, direkte levering med leverandører eller andre partnere. Det betyder bedre muligheder for at afsætte sine varer, men øger også kompleksiteten.
Gør komplekse sammenhænge overskuelige
Hvordan kan virksomheder sørge for at binde alle disse kanaler sammen? Hvordan håndteres det, at en ordre kan udføres fra flere lokationer og af flere partnere?
Dynamics 365 Intelligent Order Management (IOM) har til formål at samle det hele under et tag. Det gøres blandt andet ved hjælp af an høj grad af automatisering og optimering igennem AI og realtidslagerstyring. Det globale overblik over lagerpositioner samt intelligente anbefalinger til opfyldelse af hver ordre har til formål at gøre virksomheden mere omkostningseffektiv samt at forbedre forsyningskædens effektivitet og skabe bedre forudsætninger for at imødekomme kundens forventninger.
Kilde: Gengivelse af Microsoft-illustration
Dynamics 365 IOM kommer med over 200 out-of-box connectors fra Microsoft Power Platformen, der tillader adgang både til andre ERP-systemer samt integration både vertikalt og horisontalt i værdikæden.
Løsningen gør det muligt at indfange ordrer fra forskellige kanaler såsom e-handel, markedspladser, mobilapps og EDI.
Gavnlig for koncernen med flere ERP-systemer
Hos Bredana mener vi, at Dynamics 365 IOM er særlig brugbart i koncerner med flere ERP-systemer og flere ordrekilder. IOM skaber et fælles overblik over ordrer og lagerbeholdninger på tværs af systemer og kilder. Der kan ud fra en række parametre såsom lagerbeholdning og distancer bestemmes, hvor den specifikke ordre skal ekspederes fra. Groft sagt koordinerer IOM hele den kundevendte del med de bagvedliggende ERP-systemer, hvor det blandt andet kan stå for en ensartet ordremodtagelse, planlægning af ekspedering, tracking og underrettelser til kunden og meget mere – selv om I måtte benytte flere ERP systemer.
At anvende et OMS, som Intelligent Order Management er, byder op til debatten om Best-of-Breed vs. Best-of-Suite. Vi mener, at IOM i visse sammenhænge har sin berigtigelse og kan hjælpe virksomheder til mere effektiv og overskuelig ordrehåndtering.
Vi er specialister i Microsoft Dynamics 365
Vi er særligt stolte af vores certificering som Microsoft-partner med speciale i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management og Finance. Det betyder nemlig, at du er garanteret markedsledende ERP-produkter af høj kvalitet og sikkerhed.
Hvad med dit næste ERP-projekt?
Vil I vide mere om Dynamics 365, vil vi gerne dele ud af vores viden og erfaringer. Udfyld kontaktformularen, og vi vender hurtigst muligt tilbage.