Ny bogføringslov sætter krav om digital arkivering af bilag

11. oktober 2022 // 3 MIN.

Med den nye bogføringslov følger kravet om digital bogføring. Vi kan hjælpe dig, hvis du er bruger af Microsoft Dynamics 365 F&O eller Dynamics AX2012.

Har I styr på jeres digitale bogføring?

Fra 1. juli 2022 trådte en ny bogføringslov i kraft. Den største ændring i den nye lov er kravet om digital bogføring, som ifølge Erhvervsstyrelsen indføres gradvist fra 2023-2026. Kravet er opstået med intention om at få en stor del af danske virksomheder til bedre at kunne holde styr på indtægter, udgifter, moms, bilag, regninger m.m. Herudover for at minimere fejl og svindel.

Skal I overgå til en ny løsning for at kunne foretage digital bogføring? Det eneste krav til systemet er, at det skal overholde Erhvervsstyrelsens lovkrav. Med det på plads kan I selv bestemme, hvilken løsning I ønsker at benytte.

De præcise datoer for udrulning af kravene er endnu ikke alle slået fast, men vi anbefaler, at I allerede nu lægger en plan for eventuelle ændringer. I den forbindelse skal I sikre jer, at systemet understøtter import af tidligere regnskabsmateriale. Fremover er I nemlig pålagt at skulle opbevare jeres bilag digitalt i minimum fem år.

Er du bruger af Microsoft Dynamics 365 F&O- eller Dynamics AX2012? Vi kan hjælpe dig med at imødekomme de nye krav til digital bogføring.

Kontakt os, og hør mere

Hvornår træder kravene om digital bogføring i kraft?

Den nye bogføringslov trådte i kraft 1. juli 2022, mens reglerne for digital bogføring indføres gradvist for at give virksomhederne god tid til at foretage eventuelle ændringer. I den forbindelse skal I i første omgang være opmærksom på følgende datoer:

  • 1. januar 2023: Reglerne om krav til digitale bogføringssystemer træder i kraft  
  • 1. januar 2024: Virksomheder, der indberetter årsrapport til Erhvervsstyrelsen, skal fremover indberette via et digitalt bogføringssystem

Erhvervsstyrelsen har meldt ud, at ovenstående er forventede datoer. De endelige datoer fastsættes inden årets udgang.

Digital bogføring i Dynamics 365 F&O og AX2012

Vi kan tilbyde løsninger til digital bogføring til dig, der er Microsoft Dynamics 365 F&O-bruger og til dig, der er bruger af Microsoft Dynamics AX2012.

Hvis du benytter Dynamics 365, er Axcite Invoice Workflow måske relevant for dig. Modulet gør det muligt at godkende fakturaer direkte i dit Microsoft ERP-system uden om standardklienten. Herudover understøtter modulet selvfølgelig kravene til digitalisering af bilag, som følger med den nye bogføringslov.

Til dig, som anvender AX2012, tilbyder vi følgende muligheder:

  • Vedhæftning af filer i finanskladden, der vises på bilaget
  • Visning af dokumenter, der er gemt i en arkivmappe

Kontakt os via formularen herunder for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at imødekomme de nye krav om digital bogføring. Du er også velkommen til at skrive til os på info@bredana.dk i stedet.

Vil du høre mere om Axcite Warehouse Automation?

Vi vil gerne dele ud af vores viden og erfaringer. Udfyld kontaktformularen, og vi vender hurtigst muligt tilbage. 

 

keyboard_arrow_up