AI agent eller velkendte processer?
24. SEPTEMBER 2026 // 2 MIN.
Hvornår er noget en AI agent og hvornår er det velkendte processer i ny indpakning? Det ser vi nærmere på i dette indlæg
Hvad er en agent?
Vi lever i en ”Agentic World” – uanset hvor du kigger hen, møder du historier om Agentic AI, der kan overtage arbejdsopgaver, der tidligere krævede et menneske.
At virkeligheden halter lidt efter markedsføringen, dokumenteres dog i et studie fra MIT gennemført i slutningen af 2025. Det viser, at 95 % af alle organisationer, der forsøger sig med AI-projekter, ikke oplever noget afkast overhovedet:
”The core barrier to scaling is not infrastructure, regulation, or talent. It is learning. Most GenAI systems do not retain feedback, adapt to context, or improve over time.”
Når man dertil konstaterer, at mange af de store IT-virksomheder stopper brat med ”Token Maxxing”, når omkostningerne eksploderer, uden at gevinsterne følger med, tænker man måske, at agenter alene er et smart markedsføringstrick.
Fortvivl ikke, for Dynamics 365 Finance and Supply Chain Management har længe understøttet effektive AI agenter (hvis man med AI mener Actual Intelligence og ikke den kunstige slags). Agenterne er designet med udgangspunkt i faktiske kundebehov af rutinerede løsnings-konsulenter og kodet af dygtige udviklere med mange års rutine i X++.
Agenterne kan afvikles lige så ofte, som man måtte ønske i et batchjob (også kendt som en ”0 AI credits motor”).
Agenterne er 100 % forudsigelige (X++ kode hallucinerer ikke) og tilføjer øjeblikkelig værdi. De skal ikke ”trænes” på dine data, før de virker.
Automatisering, der allerede findes i Dynamics 365 FO
Man kunne fremhæve tre af disse ”agenter”, som vi har tilbudt i lang tid:
- "Warehouse Optimization Agent" til kategorisering af varer i Fast-Medium-Slow-Not moving baseret på plukkefrekvens på lageret. Agenten kan håndtere opsætning pr. lagersted, varetype (ikke alle varer er skabt ens) og sågar optimering indenfor zoner på lageret. Med passende opsætning af lokationsdirektiver får man ved varemodtagelse skabt optimal indlagring på baggrund af varens kategori, og man kan til enhver tid danne flytninger, der flytter eksisterende partier til en lokation, der passer til varens kategori, så lageret altid er optimeret med de hurtigst-bevægende varer på de bedste lokationer. Disclaimer: Agenten kan endnu ikke flytte dine varer fysisk på lageret.
- "Backorder agent" til automatisk håndtering af restordrer. Baseret på opsætning af restordreprincip på kunden sørger agenten for automatisk split, automatisk annullering eller fuld levering af alle ordrelinjer – uden menneskeligt input.
- "Shipping date agent" til automatisk re-beregning af leveringsdatoer på alle dine salgsordrelinjer (typisk baseret på ændringer i tilgangsdatoer).
Så vil du i gang med Agentic ERP, er det bare at række ud. Vi lover helt forudsigelige omkostninger og en klar business case.
Hvad med dit næste ERP-projekt?
Vil du vide mere om Dynamics 365, vil vi gerne dele ud af vores viden og erfaringer. Udfyld kontaktformularen, og vi vender hurtigst muligt tilbage.