Fælles kundeprojekt blev til en ny løsning
1. SEPTEMBER 2026 // 2 MIN.
Kunden ønskede mere kontrol over toldhåndteringen og en tæt integration til ERP-systemet. Resultatet blev en løsning, som nu hjælper flere virksomheder med at samle told og Dynamics 365 FO i ét system.
En kundeudfordring blev starten på en ny løsning
IT-softwarevirksomheden Lector, som er specialister i toldløsninger, havde en kunde, der ønskede at insource deres toldhåndtering og samtidig samle told- og ERP-processer i én løsning. Det skulle give virksomheden bedre kontrol over toldarbejdet og sikre, at medarbejderne kunne arbejde i de samme processer og data på tværs af systemerne.
Derfor tog Lector kontakt til os i Bredana Axcite for at høre, om vi kunne skabe en integration mellem Logistics Trading Service (LTS), Lectors toldhåndteringsløsning, og Dynamics 365 Finance & Operations, så medarbejderne kunne håndtere toldrelaterede opgaver direkte i ERP-systemet.
Det kunne vi. Lector bidrog med specialistviden om toldprocesser, mens vi udviklede integrationen, der i dag er blevet til modulet Axcite Customs Warehouse. Målet var både at opnå økonomiske besparelser og styrke virksomhedens compliance ved at automatisere flere af de manuelle processer.
Toldhåndtering som en del af ERP-løsningen
Resultatet blev Axcite Customs Warehouse.
Løsningen forbinder LTS og Dynamics 365 FO, så told-, lager- og økonomidata automatisk udveksles mellem de to systemer. Medarbejderne kan derfor arbejde i Dynamics 365 FO uden løbende at skifte mellem forskellige systemer for at håndtere toldrelaterede opgaver.
Når data automatisk flyder mellem systemerne, reduceres behovet for manuelle registreringer. Samtidig bygger toldangivelser, varebevægelser og lagertransaktioner på de samme opdaterede data. Det giver en mere sammenhængende proces og reducerer risikoen for fejl.
En standardløsning frem for et udviklingsprojekt
Mange virksomheder vælger at løse integrationsbehov gennem specialudvikling. Det kræver både udviklingsressourcer, vedligeholdelse og løbende opdateringer.
Med Axcite Customs Warehouse får virksomheder en standardintegration mellem LTS og Dynamics 365 FO, som allerede er udviklet og afprøvet. Det gør det lettere at komme i gang uden at skulle investere i egne udviklingsprojekter. Samtidig holder vi integrationen opdateret, så virksomhederne ikke selv skal bruge tid og ressourcer på det.
Udviklet til én kunde, skabt til flere
Det fælles kundeprojekt mellem Lector og Bredana Axcite endte med mere end en integration til én virksomhed. Erfaringerne og løsningen blev fundamentet for Axcite Customs Warehouse, som i dag hjælper flere virksomheder med at samle toldhåndtering i LTS og ERP-processer i Dynamics 365 FO.
Hvad med dit næste ERP-projekt?
Vil du vide mere om Dynamics 365, vil vi gerne dele ud af vores viden og erfaringer. Udfyld kontaktformularen, og vi vender hurtigst muligt tilbage.