Ny Developer Trainee er en ægte problemløser

Februar 2023

Ditlev Kleiminger, 31 år, er ny Developer Trainee i vores Kolding-afdeling.

Problemløser er et af de ord, der bedst beskriver Ditlev Kleiminger, 31 år, som er ny praktikant i vores Kolding-afdeling.

”Jeg kan godt lide at løse opgaver, og jeg glæder mig til at skulle i gang med at udtænke logiske og strategiske løsninger til Dynamics 365,” siger Ditlev, som kommer til Bredana med en hel del kodeforståelse- og erfaring.  

Ditlev er nemlig uddannet webintegrator ved Roskilde Tekniske Skole. Han er nu startet i praktik hos os i forbindelse med sin IT-uddannelse ved AspIT, som er en erhvervsskole for unge med diagnoser inden for autismespektret.

”Jeg er blevet taget godt imod og har fået et indtryk af mine kollegaer som professionelle og rare,” siger Ditlev.

I hverdagen pendler Ditlev mellem sin lejlighed i Esbjerg og kontoret i Kolding, men det er langt fra det eneste tidspunkt, han er på farten. Hans kæreste bor nemlig i Odense, og derfor går turen også ofte til Fyn. Ditlev har også en del hobbyer, han bruger tid på. Han spiller f.eks. forskellige strategispil online, men også guitar, som han har spillet i intet mindre end 16 år.

Læs også

Her er nogle af de medarbejdere, som senest er kommet til Bredana Axcite.

keyboard_arrow_up