Kyndig, objektorienteret udvikler ansat

Maj 2021

Alex Pedersen, 26 år, er ny ERP Solution Developer i Bredana Axcite. Han er uddannet datamatiker med en professionsbachelor i softwareudvikling. Nu er han blevet en del af udviklerteamet i vores Aarhus-afdeling.

Det er ikke længe siden, Alex tog hul på sit nye arbejde som ERP Solution Developer i Bredana Axcite, hvor han fremover vil komme til at arbejde med noget af det, han synes er rigtig spændende.  

”I Bredana Axcite får jeg lov til at løse komplekse problemstillinger for kunderne ved hjælp af godt, simpelt design – og det er noget af det, jeg brænder for,” siger Alex.  

Alex kommer fra en stilling som .NET Core Backend-udvikler, hvor han alene har siddet med alt udvikling og design. Der brugte han blandt andet sine færdigheder inden for programmering til at udvide en søgemaskine.   

”Det er især min viden om design og skalering af store softwaresystemer, jeg vil sætte i spil, når jeg skal designe og udvikle løsninger som en del af udviklerholdet,” fortæller Alex.    

Udover at være en habil objektorienteret .NET Core Backend-udvikler, har Alex skarpt fokus på kvalitetsarkitektur, test og automatisering. 

Læs også

Her er nogle af de medarbejdere, som senest er kommet til Bredana Axcite.

keyboard_arrow_up