Brænder du for optimering af økonomifunktionen og de finansielle processer?

Finance Consultant til Dynamics 365 Finance 

Vi har behov for endnu en dygtig finanskonsulent til vores i forvejen stærke konsulent-team. 

Som finanskonsulent vil du arbejde tæt sammen med vores kunder for at forstå deres behov og omsætte disse til effektive løsninger i ERP-systemet, Microsoft Dynamics 365 Finance. Du er bindeleddet mellem forretning og teknologi, og din viden og interesse inden for finans vil være afgørende for at levere indsigt og værdi til vores kunder. 

Oplæring fra start 

Bare rolig. Vi forventer ikke, du er flyvende fra dag ét. Det er okay, hvis du ikke har indgående kendskab til Microsoft Dynamics 365. Til gengæld forventer vi, du har forretningsforståelse, er stærk i processer, har interesse og erfaring med ERP og brænder for at lære. 

Hos os bliver du grundigt oplært og certificeret ERP-konsulent. Du vil desuden have rig mulighed for at tage ønskede certificeringer og udvikle dig fagligt. 

Hvad vil det sige at være ansat hos Bredana Axcite? 

I Bredana Axcite vil samarbejde og afveksling være nøgleordene for din arbejdsuge. Du vil have fleksibilitet til at planlægge din egen dagsorden, og din hverdag vil i høj grad være præget af frihed under ansvar, så du kan finde den helt rette work-life balance for dig. 

Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø, hvor kontinuerlig læring og udvikling er en integreret del af hverdagen. 

Vi tilbyder en indbydende og på alle måder attraktiv arbejdsplads med en uformel omgangstone, godt socialt samvær og favorable personalegoder.  

Vi tilbyder: 

  • En udfordrende og varieret stilling med store udviklingsmuligheder. 
  • Et team af passionerede og dygtige kolleger. 
  • Mulighed for fleksibelt arbejde i Kolding eller Aarhus. 
  • Konkurrencedygtig lønpakke og gode ansættelsesforhold. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:    

  • Behovsanalyse med fokus på optimering af kundens finansielle processer 
  • Udarbejdelse af løsningsdesigns med efterfølgende tests 
  • Udarbejdelse af vejledninger og undervisning i vores systemer 
  • Opsætning og implementering af løsninger 

Faglige kvalifikationer 

  • Tidligere erfaring fra en lignende rolle eller fra en ledende økonomifunktion i en industrivirksomhed. 
  • Stærke kompetencer i finans og regnskab. 
  • Dygtighed i anvendelse og forståelse af Power BI. 
  • Evne til hurtigt at sætte sig ind i ny viden og teknologier. 
  • Fremragende kommunikationsevner på både dansk og engelsk. 
  • Du er formentlig uddannet som revisor, cand. merc., HD eller lignende 

Din profil 

  • Du er motiveret, systemstærk og villig til at lære nye systemer at kende 
  • Du kan se dig selv i rollen som rådgiver og underviser 
  • Du er god til at gennemskue komplekse udfordringer og finde løsninger 
  • Du er initiativrig og har et højt drive 

Det er vores filosofi, at vi bedst kan hjælpe vores kunder, hvis vi forstår deres forretning og de udfordringer, de står over for. Netop derfor har størstedelen af vores konsulenter tidligere har job i større internationale handels- eller produktionsvirksomheder. 

Ansøgning og spørgsmål 

Rekrutteringen sker i samarbejde med Change Direction, hvor du også kan høre mere om stillingen. Læs mere og ansøg på dette link: Finance Lead til Dynamics 365 Finance (changedirection.dk).

Om Bredana Axcite

Bredana har leveret IT-løsninger til virksomheder i mere end 40 år. Vi er partnerejet, økonomisk stærk funderet og beskæftiger i dag knap 45 medarbejdere fordelt på kontorerne i Aarhus og Kolding.

Besøg vores karriereportal, og få indblik i, hvordan det er at arbejde hos os.

keyboard_arrow_up