SCM-dagen 2024

Bliver AI en gamechanger i supply chain? 

Glæd dig til en hel dag, hvor strategi, teknologi og AI bliver omdrejningspunkter. En inspirerende seminardag med 11 indlæg om stærke løsninger i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management.

Dato

17. april 2024

calendar-date

Tidspunkt

8.30-15.30

time-clock-circle



Sted

AI Innovation House
Innovations Allé 3
7100 Vejle

pin

Tilmelding

Gratis tilmelding via formularen nederst på siden

check-square

Vi gentager successen og glæder os til at byde dig velkommen på SCM-dagen 2024!

Se hele programmet

SCM-dagen er for dig, der arbejder indenfor produktion, handel eller distribution og har fokus på automatisering og optimering af arbejdsgange og processer. Går I med tanker om at opgradere jeres ERP-løsning, er deltagelse også helt oplagt!

Med afsæt i den stærke Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management værktøjskasse, tager vi dig med på opdagelsesrejse ud i den nære fremtid, hvor supply chain står overfor helt nye muligheder. Vi kigger på potentialet med AI, og øvrige aktuelle nyheder, som kan medvirke til at optimere arbejdsgange og processer i din virksomhed.

Deltagelse er gratis - men skynd dig at sikre dig din plads!

Meld dig til her

 

Vores gæstetalere giver dig noget at tænke over! 

Hvem henvender indholdet på SCM-dagen 2024 sig til?

Vi har sammensat programmet til SCM-dagen 2024 med tanke på dig, der arbejder med produktion, handel eller distribution.

Indholdet tager udgangspunkt i Microsofts ERP-system Dynamics 365 Supply Chain Management- og Finance (tidligere AX), men du behøver ikke at være bruger af systemet for at få noget ud af dagen. Deltagelse er også oplagt for jer, der overvejer at skifte ERP-system eller for dig, der bare gerne vil have et indblik i, hvad løsningen kan.

Sammensæt dit eget inspirerende seminarprogram!

SCM-dagen giver dig mulighed for selv at sammensætte dit program. Som supplement til det fælles spor, kører vi tre spor dagen igennem. Efter fælles indlæg, kan du vælge mellem hovedspor og de tværfaglige spor. Du behøver ikke vælge på forhånd, men kan frit vælge hvilke indlæg du ønsker at høre på dagen. Herunder kan du se hele programmet:

Program for SCM-dagen 2024

Kl. 9.00-9.45


 

FÆLLESSPOR

Sådan indvirker teknologier på jeres ERP-strategi 2024

Efter en kort velkomst, starter vi dagen ud med at kigge på hvordan teknologier indvirker på virksomhedens ERP-strategi 2024. Digitalisering, automatisering og AI spiller en stadig større rolle i supply chain. ERP-strategien bliver mere og mere central i virksomhedens udvikling og vækst. Business casen ved investeringer i IT bliver stærkere. På den baggrund får du Carsten Slots gode går til ERP-strategien, som den kunne se ud i 2024. Du får også præsenteret 8 fundamentale fordele ved at opgradere til Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management.

Indlægsholder: Carsten Slot, CEO

FÆLLESSPOR

Microsoft satser stort på AI: Vi har kun set toppen af isbjerget

Microsoft er et lokomotiv i AI-udviklingen og arbejder intenst på at stille teknologien til rådighed for virksomhederne. I dette indlæg præsenteres du for Copilot, som det ser ud i Dynamics 365 Supply Chain Management lige nu - med konkrete eksempler på, hvor AI potentielt kan bidrage til større indsigt og effektivitet. Thomas stiller også skarpt på øvrige aktuelle produktnyheder, som medvirker til at optimere arbejdsgange og processer og styrke jeres forretning.

Indlægsholder: Thomas P. Frantsen, COO

Kl. 9.45-10.30


 

FÆLLESSPOR

Hvordan kommer AI til at påvirke jeres supply chain?

Jan Stentoft har forsket i supply chain i en årrække. Han er ikke i tvivl: AI har potentiale til at disrupte. Kunstig intelligens vil medvirke til at differentiere virksomheder, og first mover får en belønning i form af konkurrencefordele, baseret på effektivisering af virksomhedens supply chain. Men hvor er vi henne i udviklingen? Hvad kommer der til at ske - og hvor hurtigt? Hør professorens bud på om det er realistisk at opfatte AI som noget nær en digital revolution?

Indlægsholder: Jan Stentoft, professor i Supply Chain Management i afdelingen for Entrepreneurship og Relationship Management på Syddansk Universitet i Kolding.

Kl. 10.45-11.30


 

SPOR 1

Få indblik i en verden af stærke lagerstyringsværktøjer

I dette indlæg tager vi dig med ned i maskinrummet i Warehouse Management løsningen i Dynamics 365 Supply Chain Management. Du møder en verden af smarte og effektive funktioner og værktøjer, der optimerer og automatiserer lagerprocesserne. Du får også en nyhed, som kan have stor betydning for jer: Microsoft har udskilt Warehouse Management løsningen, så det kan arbejde uafhængigt af Dynamics 365 løsningen. Det betyder, at I kan starte jrees ERP-rejse med "Warehouse only".  

Indlægsholdere: Hans Christian Skovgård Hansen, Application Consultant og Thomas Secher, Application Consultant.

SPOR 2

Effektiv oprettelse og vedligeholdelse af stamdata på tværs af selskaber

Intet over og intet ved siden af stamdata! Vigtigheden er de færreste vist i tvivl om. Men hvordan sikrer I, at stamdata er opdaterede? I dette indlæg præsenteres du for modulet Engineering Change Management, der er et effektivt værktøj i Dynamics 365 Supply Chain Management til styring af produkstamdata. Vi kommer også ind på den nyeste funktionalitet Cross Company Product Sharing, som hjælper med deling tværs af selskaber. Linda fortæller hvordan modulerne arbejder sammen i en effektiv løsning.

Indlægsholder: Linda Mai Andresen, Application Consultant.

SPOR 3

Kom nemt i gang med Axcite Business Intelligence til Supply Chain

Hvis I overvejer en BI-løsning, der på kort tid kan gøre jeres virksomhed transparent og medvirke til at styrke forretningen, så skal I høre dette indlæg. Axcite Business Intelligence er skræddersyet til kompleks Supply Chain Management. Der medfølger over 100 KPI'er fra starten som standard. Det gør det nemt at komme i gang. Løsningen er brugervenlig og benytter Power BI som visningsværktøj. Udnyt jeres data og få viden og indsigt til at tage de rigtige beslutninger.

Indlægsholdere: Mikkel Krog Lind, Application Consultant og Michael Christensen, Application Consultant.

Kl. 12.15-13.00


 

SPOR 1

Opnå central prisstyring og slip for uklarheder

Kæmper I med kompleks prisadministration og prissiloer? I så fald er dette indlæg relevant for jer. Her får I præsenteret fagre nye verden i form af det nye prisstyringsmodul til Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management. Se, hvordan I beregner, tilbyder og administrerer priser, hvordan I kan arbejde med avancerede rabatter, opretter prisdatamodeller, samt hvordan I administrerer komplekse prisstrukturer og nemt kan simulere priser.

Indlægsholder: Michelle Fontana, Application Consultant.

SPOR 2

Output Management er en væsentlig del af jeres ERP-projekt

Dokumentstyring i ERP-systemet kræver særlig opmærksomhed, for det handler om alt det, jeres kunder ser. Herunder fakturaer, følgesedler og labels. I dette indlæg får du præsenteret løsninger fra Tabellae, der sparer tid og sikrer effektiv interaktion med kunderne. Hør hvordan komplicerede processer transformeres i en smidig og skalerbar løsning, der gør det nemmere at tilpasse sig stigende krav fra kunder og myndigheder. I kommer til at bruge mindre tid på løbende vedligeholdelse, drift og overholdelse af compliance.

Indlægsholder: Lennart Garbasch, Partner hos Tabellae.

SPOR 3

Sådan medvirker I selv til at holde Dynamics 365 i topform

Når i investerer i Dynamics 365 Supply Chain Management, får i meget forærende. Det er slut med dyre opgraderinger. I har én version, der opdateres automatisk. Dog har I også selv nogle opgaver med at holde systemet i topform, og dem kommer vi ind på i dette indlæg, som bliver en lille smule teknisk. Vi kigger nærmere på mulighederne i Inventory Availability, Optimazation Advisor og Application Insights.

Indlægsholder: Thomas P. Frantsen, COO

Kl. 13.15-14.00


 

SPOR 1

Landed cost: Få styr på varer i transit

Varer, leveret FOB for eksempel på en havnekaj i Shanghai, kan være en udfordring i ERP-systemet. Med modulet Landed Cost i Dynamics 365 Supply Chain Management, kommer du over diverse problemstillinger og får helt styr på processen. I indlægget viser vi dig, hvordan modulet hjælper med at styre fakturering af indkøbet, opnå fuld rutestyring af indgående varer samt bedre beregning af varernes hjemtagelsesomkostninger.

Indlægsholdere: Mikkel Krog Lind, Application Consultant og Amanda Skygge Illum, Application Consultant.

SPOR 2

Styrk salget med Microsoft Copilot for Sales

Microsoft har stort fokus på at introducere AI i Dynamics 365 Sales (CRM). I dette indlæg får I præsenteret de nye muligheder både på det operationelle og strategiske plan. Vi kommer ned i maskinrummet og ser på, hvordan Copilot for Sales effektiviserer salgsprocessen i samspillet med Dynamics 365, Outlook og Teams. Og der præsenteres spændende features, hvor virksomheder og teams kan guides i at gøre det rigtige for at konvertere flere salgsmuligheder til ordrer.

Indlægsholdere: Juliane Maack, Dynamics 365 CE & Power Platform Consultant og Marianne Lilholt, Partner & Microsoft Dynamics 365 Solution Architect, begge fra Donkey Power.

SPOR 3

Sådan forbereder I jer til den nye bogføringslov

Den nye bogføringslov træder i kraft om få måneder, og det stiller krav til både digitalisering og ERP-systemet. Dynamics 365 er et af de godkendte systemer, mens AX og ældre versioner kræver specialtilpasninger. I dette indlæg præsenterer vi sammen med Claus Lykke Sørensen fra Beierholm en tjekliste over, hvad I skal gøre for at overholde de nye regler. Det handler blandt andet om funktionsadsillelse og backup. Claus Lykke Sørensen var med i gruppen, der rådgav ministeriet i forbindelse med den nye lov. 

Indlægsholdere: Digitaliseringschef Claus Lykke Sørensen, Beierholm, og CFO Michael Ravn Holst

Kl. 14.15.15.15


 

FÆLLESSPOR

Skaber eller fjerner digitalisering og AI meningsløse opgaver?

Forfatteren bag bestselleren om pseudoarbejde, antropolog Dennis Nørmark, kommer i dette indlæg til at udfordre vores vante forestillinger om "at være effektive".

Effektiviserer vi uden at blive mere effektive, fordi vi faktisk slet ikke behøver mange af de ting, der lyder meget avancerede, men som ikke altid er det?

I dette indlæg kommer antropolog, forfatter og foredragsholder Dennis Nørmark ind på, hvad pseudoarbejde er, hvad det skaber, hvad vi gør ved det og - ikke mindst - hvillken rolle digitalisering og AI spiller i det. Hvornår fjerner IT pseudoarbejde, og hvornår skaber det i virkeligheden bare mere af det?

Indlægget er bygget over Dennis Nørmarks og filosof Anders Fogh Jensens internationale bestseller "Pseudoarbejde - hvordan fik vi tralvt med at lave ingenting".

Indlægsholder: Dennis Nørmark, Antropolog, forfatter og foredragsholder.

Meld dig til her

Udfyld formularen for at melde dig til SCM-dagen 2024.

Vi glæder os til at tilbringe dagen med dig.

 

 
 

Praktisk information om SCM-dagen 2024

Eventet bliver afholdt i AI Innovation House i Vejle. 

Adressen er: 

AI Innovation House
Innovations Allé 3
7100 Vejle

Der er gratis parkering i hele parken, hvor man kan holde så længe man vil. Det gælder dog ikke lige foran huset,  hvor der er korttidsparkering.

Hvis der er fyldt op på parkeringen ved siden af huset, er man velkommen til at bruge pladserne foran Food Innovation House eller Green Tech Center.

 

Nej, du behøver ikke at medbringe noget. 

Vi sørger for fuld forplejning, og du får udleveret papir og kuglepen ved ankomst.

Det er gratis at deltage i SCM-dagen 2024, men vi opkræver et no-show fee på kr. 500,- hvis du bliver forhindret men ikke melder afbud. Hvis du har tilmeldt dig og bliver forhindret, kan du sende dit afbud til mst@bredana.dk.

Nej. Vi sørger for fuld forplejening i form af morgenbrød, sandwiches samt vand, te, sodavand og kaffe ad libitum. Til den søde tand byder vi på frugt og kage. 

Giv CCO Mona Trapp besked om allergener eller særlige kosthensyn på mail mst@bredana.dk.

Ja, det må du rigtig gerne. 

Hvis du ikke selv har tilmeldt dig endnu, kan du tilføje dig selv og andre via formularen her på siden. 

Hvis du allerede selv er tilmeldt kan du enten kontakte CCO Mona Trapp på mail mst@bredana.dk eller pege vedkommende i retning af siden her. 

Vores program består af tre spor med indlæg, som du frit kan vælge mellem på dagen. Du skal altså ikke give os besked om, hvilke indlæg, du ønsker at se. Du behøver heller ikke at holde dig til et spor, men kan frit vælge mellem de indlæg du finder mest interessante.

Vi har morgenbrød og kaffe på kanden fra kl. 8.00 og du kan tjekke ind fra kl. 8.30. Vi tager hul på programmet kl. 9.00 med en fælles velkomst. 

Sidst på dagen samles vi i fællessalen igen, hvor vi slutter dagen af. Du kan forvente at drage hjemad senest kl. 15.30.

På dagen får vi besøg af følgende eksterne samarbejdspartnere: 

Kontakt os gerne

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dagen, er du velkommen til at kontakte CCO Mona Trapp på e-mail mst@bredana.dk eller tlf.  41 50 17 01.

 

Kontakt os gerne

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dagen, er du velkommen til at kontakte CCO Mona Trapp på e-mail mst@bredana.dk eller tlf.  41 50 17 01.

 

keyboard_arrow_up